Sådan deler I hjemmet, når I begge arbejder hjemmefra

Annonce – sponsoreret indhold.

At arbejde hjemmefra som par kræver mere end to stole og en wifi-router. Det kræver, at boligen opdeles i zoner med hver sin funktion, at lyd og lys bliver håndteret med vilje, og at I har aftaler om, hvem der har brug for ro hvornår. Det lykkes i mange hjem med få, målrettede greb. Når to fulde arbejdsdage med videomøder alligevel støder sammen, er det ikke et tegn på dårlig indretning. Så er boligen bygget til at bo i og ikke til at drive to arbejdspladser i. Her får I en gennemgang af begge dele: hvordan I indretter jer smartere, og hvornår det giver mening at flytte den ene arbejdsplads ud af hjemmet.

Derfor er det en udfordring at arbejde hjemmefra som par

Når kun én person arbejder hjemme, kan vedkommende klare sig med et hjørne af stuen og en rimelig stol. Når to personer gør det samtidig, støder de på nye problemer, og de fleste handler ikke om pladsen alene. Det er lyden af den andens telefonmøde, blikket over skærmkanten og køkkenbordet, der skal være både kontor og spisebord. Dertil kommer, at den ene part sjældent har præcis samme arbejdsrytme som den anden.

Der er tre forhold, som typisk afgør, om det fungerer:

• Typen af arbejdsopgaver: Én, der skriver og analyserer, har brug for stilhed. Én, der sidder i salgsopkald og kundemøder, producerer lyd. Den kombination er svær i et åbent rum.
• Boligens planløsning: En åben stue med køkken-alrum giver kort afstand og ingen døre. En lejlighed med flere mindre rum giver bedre muligheder for at dele, men kræver, at I faktisk tør bruge soveværelset og børneværelset til noget andet end det, de er tænkt til.
• Hverdagens øvrige liv: Børn, hund, nabolag og vejstøj tæller med. En bolig, der er stille klokken 14, når I er alene, kan være det modsatte, når der kommer et barn hjem fra skole.

Mange par starter med at improvisere, og det fungerer fint i en periode. Problemet opstår, når midlertidigt bliver permanent, og I opdager, at den ene sidder med laptoppen i sofaen, mens den anden har overtaget det eneste lukkede rum. Så er det tid til en mere bevidst plan.

Det er også her, det er værd at tænke den anden vej rundt. Ikke alt skal løses med møbler. For den ene part kan det være en lettelse at have en plads uden for hjemmet, og et sted som flexum.dk er et eksempel på en fleksibel løsning, hvor man kan få en arbejdsplads uden lange bindinger og uden at skulle indrette et fast kontor. Mere om, hvornår det giver mening, kommer i den sidste del af guiden. Først skal I se på, om jeres bolig faktisk er for trang.

Tegn på at boligen er for trang til to kontorer

Det er svært at se klart på sin egen bolig, når man er midt i hverdagen. Her er de mest almindelige signaler på, at indretningen ikke længere slår til. Jo flere der passer på jer, desto mere sandsynligt er det, at små justeringer ikke er nok.

1. I afbryder hinanden dagligt. Det handler ikke om et enkelt møde, men om et mønster. Den ene taler, og den anden må stoppe sin koncentration, tage hovedtelefoner på eller forlade rummet.
2. Én af jer flytter rundt hver dag. Hvis den ene part pakker laptop, ledninger og papirer sammen hver aften, får vedkommende aldrig en fast arbejdsplads. Det slider på både humør og effektivitet.
3. Soveværelset bliver kontor. Arbejde ved sengekanten gør det svært at lukke dagen ned. Mange oplever, at søvnen forringes, når arbejdet fylder det samme rum, de skal hvile i.
4. Videomøder foregår på badeværelset, i bilen og på altanen. Når I begynder at lede efter skjulte steder til opkald, mangler boligen et lyddæmpet rum.
5. Kroppen siger fra. Spisestole, sofaer og køkkenbænke er ikke bygget til otte timers skærmarbejde. Ondt i nakke, skuldre og lænd er et tegn på, at arbejdspladsen ikke er indrettet ordentligt. Arbejdstilsynet har generel vejledning om indretning af skærmarbejde, som også er relevant derhjemme.
6. Irritationen smitter af på parforholdet. Hvis små ting som tastaturlyd, kaffekopper og tonen i stemmen begynder at skabe konflikter, er det ofte arbejdsmiljøet og ikke personen, der er problemet.
7. Fritiden forsvinder. Når der ikke længere er en klar grænse mellem arbejdsdag og aften, fordi arbejdsstedet står ved siden af spisebordet, er der behov for fysisk adskillelse.

Genkender I to til tre af punkterne, er det en god idé at gennemføre de indretningsgreb, der følger nedenfor. Genkender I de fleste, og har I allerede prøvet at justere, kan det være tid til at flytte den ene arbejdsplads ud af hjemmet.

Zoneinddeling: giv hver af jer en fast arbejdszone

Den vigtigste indretningsregel for par er, at hver person skal have en fast, afgrænset zone, som kun bruges til arbejde i arbejdstiden. Det handler om mere end skrivebordet. Det handler om, at I begge ved, hvor I skal sidde, og at den anden ved, at I ikke må forstyrres der.

Find de to bedste pladser i boligen

Gå boligen igennem med et kritisk blik, og se på tre kriterier for hvert muligt sted: afstand til den andens zone, adgang til stikkontakter og netværk samt hvor meget af boligens øvrige liv der foregår i nærheden. Det bedste sted er sjældent det, I ville have valgt i en drømmebolig. Det er et sted, hvor I kan sidde uforstyrret.

• Et ekstra værelse: Det mest oplagte, hvis I har et. Brug det til den part, der har flest møder og mest brug for lukket dør.
• Et hjørne i soveværelset: Fungerer, hvis arbejdsområdet kan skjules bag en rumdeler, et skab eller et tæt gardin, så det ikke fylder i synsfeltet, når I skal sove.
• Entréen og gangarealet: Undervurderet. Et smalt skrivebord langs væggen kan blive en effektiv arbejdsplads, hvis området er stille.
• Altan, udestue og bryggers: Kan bruges i perioder, men husk temperatur og stikkontakter.
• Køkkenbordet: Kun som reservepladsen. Hvis det bliver den faste løsning, bør den, der sidder der, have en kasse eller kurv til at pakke udstyret væk i hver aften.

Gør zonerne synlige og forskellige

Zoner fungerer bedst, når de har fysiske markeringer. Et tæppe under skrivebordet, en bogreol som rygg, en lille lampe og et personligt præg gør, at hver arbejdsplads føles som sit eget sted. Overvej at placere de to pladser, så I ikke sidder med ansigterne mod hinanden. Ryg mod ryg eller i hver sin ende af rummet reducerer øjenkontakt og afbrydelser. Sidder I i samme rum, så undgå at sidde ved siden af hinanden med skærmene vendt mod samme væg, da lyden fra begge opkald så rammer den samme flade.

Hav det rigtige udstyr to gange

En fælles printer og en fælles router er fint. Men hvert sæt arbejdsredskaber bør være eget: skærm, tastatur, mus, headset og lader. Hvis I skal dele og låne, opstår der småkonflikter hver morgen. Det koster mindre at købe to sæt end at bruge tid på at lede efter ladere og kabler.

Lyd: den største kilde til friktion

Når par fortæller, hvad der er sværest ved at dele hjem og arbejdsplads, nævner de næsten altid lyden. Man kan vænne sig til meget, men en andens samtale er vanskelig at overhøre. Hjernen lytter automatisk til tale, også når man forsøger at lade være. Derfor er lydhåndtering det første sted at investere tid og penge.

Dæmp rummet, før I køber dyrt udstyr

Hårde overflader som glas, fliser, nøgne vægge og trægulve kaster lyden rundt. Bløde ting opsuger den. Prøv disse greb:

• Tæpper under og omkring skrivebordene, især på trægulve.
• Tunge gardiner foran store vinduer og glaspartier.
• Bogreoler fyldt med bøger som lydskærm mellem zonerne. Bøger spreder og dæmper lyd bedre end en tom hylde.
• Akustikpaneler bag skærmen og på væggen bag jer. De findes i mange designs og kan fungere som indretningselement.
• Tætningslister i dørkarmen, hvis I har en dør, der kan lukkes. Små sprækker lader overraskende meget lyd slippe igennem.

Udstyr, der gør en forskel

Et godt headset med støjreducerende mikrofon er langt mere effektivt end at tale højere, og det betyder, at den anden hører mindre af dine samtaler. Til den, der sidder og koncentrerer sig, er hovedtelefoner med aktiv støjreduktion en solid investering. Tastaturer med blødere tryk og en musemåtte, der dæmper lyd, gør også en lille forskel i rum, hvor I sidder tæt.

Aftal rutiner for opkald

Det bedste lydgreb koster ingenting: en fælles kalender, hvor begge noterer videomøder og vigtige opkald. Så ved den anden, hvornår der skal være ro. Aftal også et signal, for eksempel et lille skilt på døren, en lampe der tændes, eller et headset på hovedet, som betyder, at man ikke må afbrydes. Det lyder banalt, men det fjerner mange små konflikter.

Lys og baggrund: til arbejde og videomøder

Lys påvirker både koncentration og hvordan I fremstår på skærmen. Når to personer skal dele et hjem, er det nødvendigt at tænke over, hvordan dagslyset fordeles, og hvordan baggrunden ser ud i kameraet.

Placér skrivebordet i forhold til dagslyset

Det bedste dagslys kommer fra siden. Sidder du med ryggen mod et vindue, får du genskin på skærmen, og sidder du med ansigtet mod vinduet, bliver du blændet. Hvis kun ét sted i boligen har godt sidelys, kan I skiftes til det i perioder, hvor der ikke er videomøder. Gardiner med lysdæmpende stof giver mulighed for at justere efter vejret.

Kunstigt lys til de mørke måneder

I Danmark er der mange mørke timer om vinteren, så arbejdslys er ikke en luksus. Giv hver arbejdsplads en bordlampe, der kan justeres, og brug neutralt hvidt lys til arbejdsopgaver. Kombinér det med et blødere lys i resten af rummet, så den ene ikke bliver blændet af den andens lampe. Undgå, at lysets retning skaber skygger på skærmen.

Videomøder: lys foran ansigtet og rolig baggrund

Den, der har mange videomøder, bør have lyskilden foran sig, ikke bagved. En lille ringlampe eller en bordlampe placeret bag skærmen og lidt til siden giver et pænt lys. Baggrunden bør være enkel: en væg, en reol med få genstande eller en plante. Skal den anden part gå forbi i baggrunden, bør I overveje en rumdeler eller et klapskærm. En opslået seng, en bunke vasketøj og en passerende partner i kameraet er de klassiske fejl, som let kan undgås.

Møblering: ergonomi og fleksibilitet

God møblering er den del af indretningen, som mange først opdager, når kroppen begynder at klage. Når to personer skal have en ordentlig arbejdsplads i en bolig, der ikke er bygget til det, handler det om at vælge møbler, der kan klare flere opgaver.

Stol og bord er de vigtigste investeringer

Brug penge på en ordentlig kontorstol til hver af jer, især hvis I sidder mere end nogle få timer dagligt. Stolen skal kunne justeres i højden og have støtte til lænden. Et hæve-sænkebord gør det muligt at veksle mellem at sidde og stå, og det er en fordel, når to personer har forskellig højde. Skærmens overkant bør ligge omtrent i øjenhøjde, og underarmene bør hvile afslappet på bordet. Arbejdstilsynet har vejledning om indretning af arbejdspladser med skærm, og den kan bruges som tjekliste, selv om I arbejder fra stuen.

Møbler, der kan forsvinde

I små boliger er pladsen den knappe ressource. Derfor er disse løsninger værd at overveje:

• Foldbare skriveborde og vægmonterede klapborde, der kan klappes ind, når dagen er slut.
• Sekretærer og skabe med skrivebordsfunktion, der kan lukkes og dermed skjuler arbejdsområdet.
• Rullecontainere med hjul, der kan gemmes under bordet eller flyttes til siden.
• Smalle skriveborde, der passer til en væg i gangen eller i soveværelset.
• Rumdelere på hjul, der skaber en visuel og lydmæssig skillevæg uden at kræve en fast væg.

Undgå de klassiske møbelfejl

Sofabordet er for lavt, spisebordsstolen er for hård, og sengen er for fristende. Undgå at arbejde de steder, hvor kroppen har lært at slappe af. Når arbejdet kobles til sofaen, bliver det svært at slappe af der om aftenen. Det er bedre at have en ordentlig, men beskeden arbejdsplads end en improviseret og mere rummelig.

Rytmer og aftaler, der reducerer friktion

Selv den bedste indretning hjælper ikke, hvis I ikke har talt om, hvordan hverdagen skal fungere. Mange par oplever, at det sværeste ikke er pladsen, men forventningerne. Brug en halv time på at sætte jer ned og aftale spillereglerne.

Lav et fælles ugeoverblik

Gennemgå ugen sammen, ideelt set søndag aften. Notér, hvornår hver af jer har videomøder, deadlines og dage, der kræver ekstra ro. Fordel de bedste pladser efter behov. Hvis kun ét rum kan lukkes, så lad den med flest møder bruge det på de dage, hvor det er nødvendigt, og skift på de øvrige dage. Aftalen skal være konkret og ikke baseret på, hvem der kom først.

Aftal pauser og fælles tid

Fælles frokost kan være en god vane, men den skal være en aftale og ikke en forventning. Nogle har brug for pauser alene. Aftal, hvornår I mødes, og hvornår I hver især har fri fra hinanden. Undgå at fylde pauserne med arbejdssnak. En kort gåtur sammen kan fungere som en erstatning for den transport, I tidligere havde til og fra kontoret.

Skab et mentalt skel mellem arbejde og fritid

Når arbejdspladsen og hjemmet er det samme sted, skal hovedet have hjælp til at skifte mellem de to roller. Prøv disse enkle rutiner:

• En morgenrutine, der ligner en arbejdsdag: tøj, morgenmad og en kort tur, før I sætter jer.
• Et fyraftensritual: luk computeren, ryd bordet, sluk lampen og gå en tur.
• Skjul arbejdet efter arbejdstid med et tæppe over skrivebordet, en lukket dør eller en skærm, der slukkes helt.
• Fælles regel om arbejdssnak efter en bestemt tid om aftenen, så parforholdet ikke bliver en forlængelse af arbejdsdagen.

Tal om følelserne, før de bliver til konflikter

Hvis den ene part føler sig overset, fordi den anden altid har de bedste pladser, eller hvis støjen gør én urolig, er det bedre at sige det tidligt. Et kort ugentligt tjek, hvor I begge fortæller, hvad der fungerer og ikke fungerer, forebygger, at små irritationer vokser.

Hvornår indretning alene ikke er nok

Nogle boliger kan ikke rumme to fulde arbejdsdage, uanset hvor kreativt I indretter. Det er ikke et nederlag at erkende det. Det er en realistisk vurdering, og den kan spare jer for mange måneders frustration. Her er de situationer, hvor det giver mening at flytte den ene arbejdsplads ud af hjemmet.

Tydelige signaler på, at I bør overveje en ekstern arbejdsplads

• Den ene part har mange kundemøder og videomøder, som kræver et lukket rum og professionelle rammer.
• Arbejdet er fortroligt og må ikke overhøres, for eksempel samtaler om personlige og økonomiske forhold.
• Boligen har ikke et eneste rum, der kan lukkes, og I har allerede prøvet de lyd- og zoneløsninger, der er nævnt ovenfor.
• Én af jer trives dårligt med at arbejde alene hjemme og savner fagligt miljø, netværk og struktur.
• Virksomheden vokser, og der er behov for en adresse, mødelokale og sted at modtage folk.
• Parforholdet lider under, at hjem og arbejde glider sammen.

Sådan vælger I den rigtige løsning

Når I har besluttet, at den ene skal have en arbejdsplads uden for hjemmet, så start småt. Vælg en løsning, der ikke binder jer i lang tid, så I kan prøve den af uden stor risiko. Tænk over disse punkter:

1. Transporttid: En kort tur er en fordel, fordi den fungerer som overgang mellem hjem og arbejde. Er turen lang, bliver arbejdspladsen hurtigt fravalgt.
2. Fleksibilitet: Kan I bruge pladsen nogle få dage om ugen, og kan I opsige uden lang frist, er det en fordel, mens I finder jeres rytme.
3. Behov for lokaler: Er det en fast skrivebordsplads, I har brug for, mødelokaler til kundemøder, en adresse eller en kombination?
4. Miljøet: For iværksættere og små virksomheder er netværket med andre ofte en stor bonus ved et kontorfællesskab.
5. Økonomi: Regn på, hvad den nye arbejdsplads koster, og hvordan det påvirker budgettet. Er I selvstændige, bør I tale med en revisor og undersøge reglerne hos Skattestyrelsen om fradrag og udgifter til kontor.

Et konkret eksempel på en fleksibel løsning

Flexum Coworking på Lyngbyvej 83A i København Ø er rettet mod iværksættere og mindre virksomheder og tilbyder fleksible aftaler uden lange bindinger og store depositummer. Her er det vigtigt at være præcis: Kontorfællesskabet og mødelokalerne er på nuværende tidspunkt under renovering, så kontakt dem for at høre, hvornår de åbner. Det, der kan startes med det samme, er virtuelt kontor og adresseservice fra 165 kr. om måneden. Det løser ikke pladsproblemet i hjemmet, men det kan give en professionel firmaadresse i stedet for jeres privatadresse og samle posten ét sted. Det er især relevant, hvis den ene part driver virksomhed fra boligen.

Når kontorfællesskabet er klar igen, er en enkeltarbejdsplads i et fælles miljø en oplagt mulighed for den af jer, der har brug for fokus, fagligt fællesskab og faste rammer.

Sådan prøver I det af

Aftal en prøveperiode med to til tre faste dage om ugen på den eksterne arbejdsplads, og fordel hjemmedagene, så I ikke begge sidder derhjemme på de samme dage. Følg op efter nogle uger: Er der kommet mere ro, bedre koncentration og færre konflikter. Hvis ja, kan I justere antallet af dage. Hvis nej, kan I ændre på placeringen i hjemmet og prøve igen. Pointen er, at beslutningen er reversibel og ikke skal føles som en stor investering.

Sådan kommer I i gang i dag

Der er ingen grund til at vente på den perfekte løsning. Brug denne korte plan som udgangspunkt:

1. Gå boligen igennem sammen, og vælg to faste arbejdszoner.
2. Gør hver zone tydelig med eget udstyr, egen lampe og egen stol.
3. Dæmp lyden med tæpper, gardiner og bogreoler, og invester i headset.
4. Opret en fælles kalender med videomøder og aftal et signal for, hvornår I ikke må forstyrres.
5. Indfør en fast morgen- og fyraftensrutine.
6. Evaluer efter et par uger. Hvis friktionen stadig er høj, så undersøg en fleksibel ekstern arbejdsplads til den ene part.

Når indretning, aftaler og rytmer er på plads, kan mange par arbejde hjemmefra uden at gå hinanden på nerverne. Og når boligen simpelthen ikke kan mere, er det en klog beslutning at flytte den ene arbejdsdag ud af hjemmet, så hjemmet igen kan være et sted at bo.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget plads skal der til, for at to kan arbejde hjemme

Der findes ingen fast kvadratmeterregel, fordi det afhænger af planløsning, arbejdsopgaver og lydforhold. Det afgørende er, at hver af jer kan have en fast plads og et sted at tage opkald uden at forstyrre den anden. Kan I ikke opnå det efter at have justeret indretningen, er boligen sandsynligvis for lille til to fulde arbejdsdage samtidig.

Hvordan undgår vi at forstyrre hinanden under videomøder

Brug en fælles kalender til at planlægge møder, og aftal et tydeligt signal for, hvornår I ikke må afbrydes. Headset med god mikrofon, tæpper og gardiner dæmper lyden. Er der kun ét lukket rum, så lad den part med flest møder bruge det, og skift på de øvrige dage.

Kan vi bruge soveværelset som kontor

Det kan lade sig gøre, hvis arbejdsområdet kan skjules, når dagen er slut, for eksempel bag en rumdeler eller i et skab. Undgå at arbejde i selve sengen, og forsøg at holde arbejdsudstyret ude af synsfeltet om natten, så hvilen ikke bliver forstyrret af arbejdet.

Hvornår giver det mening at leje en arbejdsplads uden for hjemmet

Når den ene part har mange kundemøder, fortrolige samtaler eller et stort behov for ro, og når I allerede har prøvet at forbedre lyd og zoner uden tilstrækkelig effekt. En fleksibel aftale uden lang binding gør det muligt at prøve løsningen af, før I forpligter jer.

Skal vi tale med en rådgiver om økonomien ved en ekstern arbejdsplads

Er en af jer selvstændig, er det en god idé at tale med en revisor om fradrag og afgifter. Skattestyrelsen har vejledning om reglerne for erhvervsmæssige udgifter, men den konkrete vurdering afhænger af jeres situation.